Politikere kan lappe hul efter ROJ-dom
Der er ikke noget i vejen for at skærpe straffeloven, så også selskaber kan blive dømt til at miste en rettighed.
Det siger professor i strafferet Jørn Vestergaard ved Københavns Universitet efter dommen i terrorsagen mod ROJ TV.
Byretten har afvist at fratage de to selskaber retten til at sende, selv om de er fundet skyldige i at overtræde en terrorparagraf i straffeloven.
"Der er ikke noget principielt til hinder for, at man skærper straffeloven, så også juridiske personer kan blive idømt en rettighedsfrakendelse," siger Jørn Vestergaard.
Kan oprette nyt selskab
Lovens forarbejder er ret klare: Kun rigtige levende mennesker miste retten til for eksempel at være direktør, at sælge fødevarer, at arbejde som pædagog eller andre ting.
Begrundelsen for "hullet" i straffeloven er et argument om, at folkene bag et selskab hurtigt kan oprette et nyt.
"Men tilbagefald er jo ikke ukendt i strafferetten," bemærker Jørn Vestergaard.
"Fordelen ved at kunne idømme et selskab en rettighedsfrakendelse er, at det har signalværdi, og det vil også have en praktisk og umiddelbar slagkraft," siger professoren.
"Men det er en politisk afgørelse, om der skal ske en skærpelse," siger Jørn Vestergaard.
Speciel straffesag
Professoren siger, at straffesagen mod ROJ TV er lidt speciel, fordi kun de to selskaber er blevet tiltalt - og at anklagemyndigheden samtidig har undladt at rejse tiltale mod ansvarlige personer.
"Det skyldes måske, at det er lettere at bevise tv-stationens propagandavirksomhed end at få bevis for enkeltpersoners andel i aktiviteten," siger Vestergaard.
At selskaberne "kun" er idømt store bøder, og at den ulovlige aktivitet kan fortsætte, er lidt mærkeligt, tilføjer han.
"Det er logisk, men det virker også som et underligt vakuum," siger Vestergaard.
Han peger dog på, at Radio- og TV-nævnet næppe kan undgå at skride ind over for ROJ TV, såfremt stationen også i landsretten dømmes for terrorvirksomhed.