Krimi

Ny fokus på 17 uopklarede drab

I sagen mod Amagermanden, Marcel Lychau Hansen, blev det understreget, hvor altafgørende dna er i opklaring af drabs- og voldtægtssager.

Det fortæller Jens Møller fra Københavns Politi.

Faktisk er en ny metode med succes blevet brugt i efterforskningen af sagen om Amagermanden. En metode, hvor en minimal mængde dna har været med til at fælde en gerningsmand. Metoden kaldes PCR ellerPolymerase Chain Reactionog er en slags genforstærkningsteknik.

PCR kan hjælpe retsgenetikere til at skabe brugbart dna ud fra en mikroskopisk blod- eller sædplet, et lille hår eller ganske få døde hudceller.

Den nye metode får nu Københavns Politi til igen at rette fokus mod 17 uopklarede drabssager. Der fokuseres især på gamle drabssager som syvårige Roujan Ismaeel, der blev fundet dræbt på Nørrebro i 1995. Men også tre kvindedrab fra 1990 - Stine Geisler, Hanne With og Anette Just Olesen.

Derudover kigger politiet nærmere på et drab på en 24-årig kvinde i en park på Frederiksberg i 1988.

Endelig undersøges mordet på en 22-årig kvindelig japansk turist, der blev fundet parteret tilbage i 1986.

I danske retssale bliver dna udelukkende brugt som indicier, og ikke som endegyldigt bevismateriale.

På torsdag er der strafudmåling i sagen om Amagermanden. Anklageren går efter livstid.