Krimi

Amagermanden: Voldtagne med i retten

Dagens kendelse mod Amagermanden er noget af et tilløbsstykke. I retten er alle stole på tilhørerrækkerne blevet fjernet, så der er plads til flere.

Også de fire kvinder, som blev voldtaget på Ingolfs Alle på Amager, er til stede for at høre og se, om den 46-årige mand, som vi kender som Amagermanden, bliver kendt skyldig i denne forbrydelse.

Også faren til den 17-årige pige, som blev voldtaget på Amager i september sidste år, er i dag til stede i retten. Han talte med TV 2, da han i dag ankom til retten.

"Jeg håber, at han bliver kendt skyldig - så må vi jo se, hvad straffen bliver".

Kurt Johnsen er ikke et øjeblik i tvivl om, at det er den rigtige mand, der sidder på anklagebænken.

"Min datter har set ham, og hun siger, at det er ham."

Kommenterede ofrenes indsats

Voldtægten på Ingolfs Alle fandt sted i 1995. Pigerne, der dengang var 15, 14, 14 og 23 år har forklaret, at Amagermanden afhørte dem én efter én. De måtte selv vælge, hvem der skulle med ham ud på toilettet først.

Ifølge anklageren i sagen, Marie Tullin, truede han dem med en kniv. De kunne selv vælge mellem oralsex eller samleje inden han forgreb sig på dem.

Desuden kommenterede han undervejs om de var gode eller dårlige til det, de var i gang med.

Han befalede desuden en af pigerne, hvor han fik udløsning i munden til at drikke cola for at slette sporene af hans sæd.

Fulgte efter piger fra bustopsted

Overgrebene fandt sted i et hus på Ingolfs Alle på Amager, hvor ejeren af huset, en kvinde, var i Jylland.

Hendes 15-årige datter havde været i byen med sin to veninder, et tvillingepar på 14 år.

Ved 4.00 tiden stod de af med bus på Holmbladsgade ved en 7 Eleven og gik de cirka 1,5 kilometer hjem til Ingolfs Alle.

Amagermanden plejede hver onsdag aften at spille poker hos en ven fra fodbold, der netop boede på Holmbladsgade.

Lå bagbundet mens veninderne blev misbrugt

Det er anklagernes tese, at han efter at have forladt sin ven, så pigerne og fulgte efter dem.

Den 15-årige datter af huset sov i kælderen med sine veninder, og på 1. salen boede en kvinde med sin kæreste.

Den 23-årige kvinde havde bedt sin tvillingesøster om at overnatte, da hendes kæreste var på skolekoloni.

Lejeren forlod huset kl. 5.00, da hun skulle på arbejde, hendes søster sov videre, og det var altså hende, der blev udsat for de seksuelle krænkelser.

Det var "kun" den 15-årige datter, der blev udsat for fuldbyrdig voldtægt - de tre øvrige blev udsat for oralsex.

Ifølge pigernes forklaringer bagbandt Amagermanden dem inden han forbrød sig på dem.

Pigerne har forklaret, at han tog fat på dem bagfra og holdt dem om munden, hvorefter han pressede deres hoveder ned mod dynen og gav dem bånd om øjnene.

De lå i to en halv time og frygtede for deres liv, mens han en for en hev dem ind på et toilet i huset stueetage, hvor han forbrød sig på dem.

Amagermanden har gennem hele forløbet nægtet sig skyldig i anklagerne.