Krimi

Skulle klæde sig på inden hun blev dræbt

Retssagen mod den såkaldte Amagermand nærmer sig sin afslutning og i dag var det sidste vidne på plads i Københavns Byret. Vidnet er dna-ekspert og dna har spillet en stor rolle i retssagen.

Herefter begyndte anklager Anne Birgitte Stürup sin procedure i sagen.

Hun fortalte bl.a. detaljeret, hvordan drabet i Fasanskoven på Lene Buchardt Rasmussen var foregået:

"Før Lene blev dræbt, blev hun voldtaget. Der blev fundet sæd i hendes skede. Der har fundet fuldbyrdet samleje stede. Jeg tror ikke, at gerningsmanden har taget tøjet på hende. Jeg tror, han har fået hende til det og dræbt hende efterfølgende. Det er en kynisk og sadistisk handling."

"Jeg ved ikke, hvorfor hun skulle dø. Måske fordi hun genkendte ham, eller måske bare for at dræbe."

Den tiltalte har under hele forløbet nægtet sig skyldig. Det på trods af at dna, der med stor sikkerhed matcher hans, er fundet på flere af ofrene.

Dna fra gerningsstedet på henholdsvis Lene Buchardt Rasmussens sorte shorts og grå strømpebukser matcher med stor sandsynlighed den tiltaltes dna profil.

Det er en million gange mere sandsynligt, at det stammer fra den tiltalte, end fra en anden mand.