Anklager tror på vidne i rockersag
I dag fortsatte den store rockerretssag i retten i Glostrup.
På anklagebænken sidder 16 rockere med tilknytning til Hells Angels og støtteklubben AK81. De er tiltalt på kryds og tværs for en lang række kriminelle forhold - blandt andet seks drabsforsøg.
Og i dag lød det fra anklagemyndigheden, at forklaringer fra kronvidnet, den tidligere rocker som går under initialerne 'MEP', er troværdige.
"Vi finder, at den person, der er afhopper fra HA, har afgivet en særdeles troværdig forklaring," lyder det fra Charlotte Alsing Juul, som siger at andre beviser bakker op om mandens forklaring.