Krimi

Har du denne nøgle bør du skifte lås

Mange danskere har prøvet at have ubudne gæster i deres hjem. Vinduer, der er blevet smadret, aflistet eller døre, der er blevet brudt op.

Men indbrudstyvene har også en anden og mere diskret måde at bryde ind til deres ofre. Den såkaldte bankenøgle kan med et enkelt slag skabe sig adgang til danskernes hjem, og det sker uden at man med det blotte øje kan se, at der har været indbrud.

Banke-nøgler

Har du været udsat for indbrud med banke-nøgle så kontakt os på 1234

Det er dog kun muligt at bruge bankenøglen, hvis der skal bruges en Ruko-nøgle med enten fem stifter og som er rund i hovedet, forklarer låsesmed Stig Nielsen.

Tiden er løbet fra Ruko-nøglen

"Nogle mennesker har fundet ud af, at man kan ændre en almindelig Ruko-nøgle, så den kan bruges som banke-nøgle. Og det er et problem der er meget udbredt. Umiddelbart ligner det en helt almindelig nøgle, men hvis man ligger nærmere, kan man se, at den ikke ser helt almindelig ud," siger han til tv2.dk, og fortsætter:

"Problemet er et udtryk for at Ruko-nøglen stammer tilbage fra 1933 og tiden og udviklingen er simpelthen løbet fra nøglen. Det er for let at dirke låsen op," siger han.

Og ifølge Stig Nielsen er der kun en mulighed, hvis man vil slippe for de ubudne gæster.

"Man bliver simpelthen nødt til at skifte cylinder til en dirkefri cylinder," konstaterer han.