Kapret familie er fra Kalundborg

Den familie, der blev kapret af pirater den 24. februar, er bosiddende i Kalundborg på Vestsjælland.
Familiens tre børn er ifølge Udenrigsministeriet i alderen 12 til 16 år.
Familiens sejlbåd er af modellen Dynamic 43.
Familien sejlede ud på en længere sejlads i august 2009, og det var først planlagt, at familien skulle lægge til kaj i Danmark i sensommeren 2011.
Erfarne sejlere
Naboer og venner til familien fortæller, at hele den kaprede familie har en stor interesse for sejlsport og naturen, og har stor erfaring i havsejlads.
Den kaprede familie har under turen været i havn i Portugal, De Kanariske Øer, Sydamerika, Det Caribiske Hav, Fiji Øerne og Thailand, før de for cirka to uger siden stævnede ud fra Maldiverne med kurs mod Afrika.