Krimi

DR endevender film efter politiklage

Alt materiale fra dokumentaren "En Klima-Krimi" skal gennemgås ned til mindste detalje, før DR vil kommentere eller svare på en klage fra politiet.

Sådan lyder meldingen fra DR, efter politiet tirsdag har fremsendt en kla-ge til Danmarks Radio over klimadoku-mentaren "En Klima-Krimi", som inde-holder omstridte lydoptagelser af politimænd ved en demonstration i forbindelse med COP15.

I lydoptagelsen kan man blandt andet høre politimænd sige over politiradioen:

"Jeg ved, at der står fyldt med presse foran, men de er i risikozonen. Det må de selv tage. Så I hugger bare til dem. De er en del af det, hvis de står der. Slut".

Vil tage en uge at gennemå materialet

Den kommentar er klippet ud af en sammenhæng og sat sammen med billeder af en anden indsats, end den der er i lydoptagelsen, mener politiet.

DR regner med, at det vil tage op til en uge at gennemgå materialet fra filmen og den efterfølgende nyhedsdækning på DR's nyhedsplatforme, som politiet tillige klager over.