Beboere i Hedebyparken hjemme igen

De evakuerede fra en opgang i et lejlighedskompleks i Hedelyparken i Greve kunne i nat vende tilbage til deres lejligheder.
Politiets ransagning af en 26-årig ter-rormistænkts lejlighed i går førte nem-lig til et mistænkeligt fund, der skul-le undersøges nærmere. En pakke blev efterfølgende båret ud af den 26-årige mands lejlighed.
Ifølge Ekstra Bladet er der tale om en dunk med arabisk påskrift. PET vil ikke over for TV 2 NEWS bekræfte, hvad der blev fundet i lejligheden.
Ville "dræbe så mange som muligt"
Et talstærkt politi anholdt i går en 26-årig herboende mand af irakisk afstamning i forbindelse med det afværgede terrorangreb på JP Politikens Hus på Rådhuspladsen i København.
Her skulle fire mistænkte ifølge PET være trængt ind og have dræbt så mange som muligt ved et angreb inden årsskiftet.
Tre af de anholdte har bopæl i Sverige
Anholdelserne fandt sted dels i en lejlighed på Mørkhøjvej i Gladsaxe, dels i en lejlighed i Hedelyparken i Greve.
Tre af de anholdte mænd har bopæl i Sverige og er indrejst i Danmark natten til onsdag.
Der er tale om en 44-årig tunesisk statsborger, en 29-årig svensk statsborger, født i Libanon, og en 30-årig svensk statsborger, hvis oprindelsesland indtil videre er ukendt.
Svensk statsborger anholdt i Stockholm
Derudover er der tale om en 26-årig irakisk asylansøger, der har bopæl i Danmark.
Samtidig med anholdelserne i Danmark har de svenske myndigheder i Stockholm anholdt en 37-årig svensk statsborger af tunesisk oprindelse.