Krimi

Beboere evakueret efter mistænkeligt fund

Politiet måtte onsdag aften indstille ransagning lejligheden til af én af anholdte i terrorsagen og evakuere de omkringboende i to opgange efter et mistænkeligt fund.

Selv om Politiets Efterretningstjeneste (PET) er sparsom med oplysninger i sagen, så bekræfter efterretningstjenesten overfor Ritzau, at ransagningen af den 26-årige mands lejlighed i Hedelyparken, i Greve, er indstillet indtil det mistænkelige fund er blevet undersøgt nærmere.

Tidligere på dagen anholdt talstærkt politi den 26-årig herboende mand af irakisk afstamning i forbindelse med det afværgede terrorangreb på JP Politikens Hus på Rådhuspladsen i København.

Her skulle de mistænkte ifølge PET være trængt ind og have dræbt så mange som muligt ved en angreb inden årsskiftet.

Politiet har været på stedet i Hedelyparken i Greve hele dagen siden anholdelsen af den 26-årige mand, der betegnes som "ultrareligiøs" af en nabo.

/ritzau/