Mor kastede nyfødt ud af vinduet
En 20-årig kvinde er blevet anholdt efter hun kastede sin nyfødte baby ud af vinduet fra en lejlighed i Berlin.
Det var naboer, der fandt den lille dreng liggende i sneen. Ifølge Berlinonline var navlestrengen endnu ikke klippet af.
Naboerne tilkaldte i al hast en ambulance, men barnet døde kort efter ankomsten til sygehuset.
Kvinden, som oprindeligt kommer fra Rumænien, befinder sig nu på sygehuset. Hvad hendes motiv for at smide babyen ud af vinduet er endnu ikke kendt.