Krimi

EL: Politivold mod pressen skal stoppes

En lydoptagelse afslører, at politiet opfordrer til at bruge stavene overfor demonstranter og pressen.

"Jeg ved, at der står fydt med presse foran, men de er i en risikozone. Så I hugger bare til dem. de er en del af det, hvis de står der."

Sådan lyder det blandt andet i de lydoptagelser, som er en del af en DR dokumentar.

Line Barfod kalder det et angreb på pressefriheden, og opfordrer justitsministeren til at sætte politiet på plads.

"Det er helt uantageligt, at en overordnet politimand opfordrer til vold mod journalister, som er på arbejde for at dække begivenhederne. Det hører simpelthen ikke hjemme i et demokratisk samfund," siger hun, og fortsætter:

"Hvis den holdning til journalister, er udbredt i politiet, så er det et alvorligt problem. Derfor vil jeg nu bede justitisministeren om en redegørelse, og om at sikre at der sker en indskærpelse af reglerne om pressefrihed," siger hun.

Tidligere på aftenen har politidirektør Johan Reiman forklaret at sprogbruget ikke er noget han vil kritisere. Han har tvært imod forståelse for at hans kollegaer har et andet sprogbrug, når situationen er tilspidset.