Beboere evakueret efter brand
Beboerne i en ejendom på Rolfs Plads på Frederiksberg måtte forlade deres lejligheder, efter at der lørdag aften opstod brand på 1. sal i ejendommen.
"Vi har evakueret beboerne og bedt dem gå ned i en bus, der holder på gaden," oplyser vagthavende hos Københavns Politi.
Da brandvæsnet blev tilkaldt, stod der flammer ud af vinduerne i lejligheden på 1. sal. Ifølge politiet opholdt sig der ingen personer inde i lejligheden, og heller ikke i de andre lejligheder er nogen kommet til skade.
Det er uvist, hvordan branden opstod.
"Det skal vi i gang med at undersøge," siger politiet.