Bubber: Jeg fik masser af kød
Tv-værten Bubber blev i går aftes anholdt under en Greenpeace-aktion ved Christiansborg. Tidligere i dag blev han løsladt fra klimafængslet i Valby.
Trods mangel på søvn, synes Bubber alligevel, at det var en overvejende positiv oplevelse.
"Det har været de mest smilende betjente. Servicen har været i top og vi har fået forplejning hele vejen igennem. Jeg har fået masser af kød, fordi jeg sad i bur med en masse veganere," siger Bubber til TV 2 News med et smil.