Krimi

Klimaballade: Må aktivisterne gøre modstand?

Hele verdens øjne er i disse dage rettet mod København, hvor det store klimatopmøde, COP15, finder sted. Der ventes sideløbende med de intense klimaforhandlinger en række demonstrationer i den danske hovedstad. Nogen vil formentlig udvikle sig til en konfrontation mellem det talstærke politi og mindst lige så talstærke grupper af klimademonstranter.

Tv2.dk har forud for de mange demonstrationer allieret sig med forsvarsadvokaten Henrik Stagetorn, der giver svar på mange af de spørgsmål, som aktørerne måtte have. Stagetorn gør rede for, hvornår politiet må tage hvilke magtmidler i brug, ligesom han forklarer, hvilke rettigheder de demonstrerende har.

Aktivistens rettigheder:

Hvornår er en demonstration lovlig?

Hvis en demonstration er lovligt anmeldt kan den som udgangspunkt ikke opløses af politiet. Det er heller ikke nok, at enkeltpersoner optræder voldeligt. Demonstrationen skal ses som en helhed, og politiet skal så vidt muligt tage sig af de voldelige elementer og lade demonstrationen fortsætte.

Advokat Henrik Stagetorn:

Advokat med møderet for Højesteret, formand for Landsforeningen af Beskikkede Advokater. Har beskæftiget sig med straffesager siden 1996, blandt andet Farumsagen, Tøndersagen, sagen med brandattentatet mod Rikke Hvilshøj og sagen om æresdrab på Ghazala Khan.

Henrik Stagetorn skriver:

Fredelige demonstrationer er som udgangspunkt altid lovlige, og kan ikke opløses af politiet.

Hvis den pågældende demonstration frygtes at kunne medføre fare for den offentlige fred, kan dog den forbydes. Fare for den offentlige fred foreligger kun ved mere omfattende uroligheder eller optøjer, som indebærer en umiddelbar risiko for personers liv og helbred.

En udendørs forsamling, som er til fare for den offentlige fred kan dog opløses af politiet.

En forsamling, som er forbudt eller opløst, betragtes som et opløb. Efter politilovens § 9, har politiet en række reaktionsmuligheder overfor deltagerne i et opløb, herunder frihedsberøvelse i op til 12 timer.Efter politilovens § 9, stk. 5, kan politiet anvende magt til at sprede et opløb, hvis deltagerne i opløbet tre gange i kongens (dronningens) og lovens navn er opfodret til at spredes.

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11 og Grundlovens § 79 sikrer borgernes ret til at manifestere fælles holdninger gennem fredelige demonstrationer. Hvornår en demonstration kan siges at være fredelig, beror på forsamlingen som helhed. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at der blot er enkelte deltagere, som eksempelvis optræder voldeligt. Politiet må i dette tilfælde i stedet skride ind overfor de enkelte voldelige deltagere.

Hvad har den anholdte aktivist ret til?

Politiet har forberedt en lagerhal til at tage imod de mange anholdte aktivister, men disse skal stadig behandles med respekt, ligesom de skal have adgang til toiletbesøg og forplejning efter de individuelle behov.

Henrik Stagetorn skriver:

Alle frihedsberøvede personer har grundlæggende de samme rettigheder. Det kan dog variere alt efter om man er varetægtsfængslet, alm. anholdt eller administrativt frihedsberøvet efter f.eks. politiloven m.v.. Det er dog et krav at man som indsat behandles med værdighed og respekt, og at man ikke lider overlast eller bliver udsat for overgreb.

Alle har endvidere ret til at få adgang til toilettet, uanset om man er varetægtsfængslet eller ej.

Normalt skal anholdte m.v. overnatte i individuelle celler, hvor der vil være enten seng eller en madras. Det er dog muligt at lave fælles indkvartering, hvis forholdene er egnede hertil, og de indsatte er egnede til at omgås hinanden.

Du har som udgangspunkt ikke mulighed for at føre telefonsamtaler fra fængslet eller arresten. Der kan dog gives tilladelse til visse telefonsamtaler, herunder til din forsvarer. Du har endvidere krav på ukontrollerede møder med din forsvarer.

Du vil normalt få tilbudt mad og drikke af arresthuset/fængslet, men ikke ved kortere frihedsberøvelser. Er du vegetar eller har du af andre årsager behov for særlig kost, så efterkommes disse også.

Ved kortere frihedsberøvelser (1-6 timer) vil man normalt ikke få tilbudt eller have de samme muligheder for f.eks. forplejning.

Må man råbe af politiet?

Aktivister benytter sig ofte af at råbe af betjentene, når de to parter mødes i gaderne. Politiet kan udstede bøde for de mindre fornærmende hilsner, mens de mere fornærmende tilråb kan straffes med fængsel ind til seks måneder.

Henrik Stagetorn skriver:

Hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale overfor politifolk kan straffes efter straffelovens § 121 med bøde eller fængsel i indtil 6 måneder.

Slagsmål, skrigen, råben eller anden støjende, voldelig, fornærmelig eller lignende optræden, der er egnet til at forstyrre den offentlige orden, må ikke finde sted, jf. ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 1, og straffes som udgangspunkt med bøde på ca. 600,00 kr. Bestemmelsen omfatter også fornærmelig optræden (ord og/eller handlinger) overfor politiet.

Grovere fornærmelser m.v. straffes efter § 121, mens mindre grove fornærmelser m.v. i stedet vil være omfattet af ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 1.

Det vil f.eks. være strafbart efter § 121 at kalde en politibetjent for "smat-so", hvorimod "fuck-tegn" mod en betjent formentlig vil høre under ordensbekendtgørelsens § 3.

Må man stille sig i vejen for politiet?

Passiv modstand og civil ulydighed er metoder, som aktivister typisk benytter sig af. Men det kan altså koste fængselsstraf at forhindre politiet i at udføre tjeneste.

Henrik Stagetorn skriver:

Lægger nogen hindringer i vejen for politiets udførsel af deres tjeneste, straffes disse med bøde eller fængsel indtil 6 måneder, jf. straffelovens § 119, stk. 3.

Straffelovens § 119, stk. 3, kan omfatte en række meget forskellige situationer, f.eks. tilfælde, hvor en person forsøger at undgå at blive taget med på politistationen ved at holde fast i et træ eller en lygtepæl, og tilfælde, hvor en gruppe personer forsøger at hindre politi eller redningsmandskab i at komme frem.

Straffen vil som udgangspunkt være bøde eller betinget fængsel, men begås overtrædelsen mens eller i umiddelbar forlængelse af at der i området foregår "grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted", anses dette for en skærpende omstændighed, hvilket efter vedtagelsen af "Lømmelpakken" indebærer, at man i førstegangstilfælde får en frihedsstraf med udgangspunkt i 40 dages fængsel.

Må man forsvare sig selv/andre, hvis man selv/eller andre bliver udsat for politivold?

Man har som borger som udgangspunkt ret til at udøve nødværge. Men man det kan koste dyrt at modsætte sig en anholdelse. Den kan nemlig ende med en sigtelse for vold mod politiet.

Henrik Stagetorn skriver:

Man skal altid være påpasselig med at modsætte sig anholdelse, selvom man opfatter denne som uberettiget, da grænserne for nødværge meget nemt kan overskrides. Overskrider du grænsen for nødværge ved at modsætte dig anholdelsen, kan du risikere at blive tiltalt for vold m.v. mod politiet.

Må man betræde privat jord som fx Bella Center

Det rygtes, at aktivister vil forsøge at storme Bella Center i løbet af topmødet, men den handling vil i sin videste udstrækning kunne koste seks måneders fængsel.

Henrik Stagetorn skriver:

Den, som uberettiget skaffer sig adgang til fremmed hus eller andet ikke frit tilgængeligt sted, eller uberettiget undlader at forlade fremmed grund, efter at være opfodret dertil, kan straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder, jf. straffelovens § 264.

Såfremt det lykkedes aktivister m.v. at bryde igennem politiets mange afspærringer, vil de sandsynligvis gøre sig skyldige i overtrædelse af straffelovens § 264.

Det er således ikke lovligt at betræde privat grund eller andre steder, som ikke er frit tilgængelige.

Har man ret til at få udleveret en betjents navn eller tjenestenummer? Hvad gør man, hvis betjenten ikke vil udlevere det?

Både betjenten og demonstranten skal udlevere sit navn, hvis modparten spørger. Hvis betjenten nægter bliver det dog svært for demonstranten at gøre noget ved det, mens demonstranten selv risikerer bøde, hvis han nægter at give sit navn til politiet.

Henrik Stagetorn skriver:

Som udgangspunkt har en politibetjent pligt til at oplyse sit tjenestenummer, hvis han bliver anmodet herom. Nægter politibetjenten, må man i stedet forsøge at rette henvendelse til den lokale politistation, som ved hvilke betjente, der har befundet sig i området.

Du har selv pligt til at oplyse navn, adresse og fødselsdato til politiet. Du har derimod ikke pligt til at oplyse dit cpr-nummer. Politiet har ikke pligt til at begrunde, hvorfor oplysningerne forlanges. Hvis du undlader at give de oplysningerne, kan du straffes med bøde, jf. retsplejelovens § 750. Undladelse kan dog også medføre anholdelse.