Krimi

Klimaballade: Hvornår må politiet slå og skyde?

Hele verdens øjne er i disse dage rettet mod København, hvor det store klimatopmøde, COP15, finder sted. Der ventes sideløbende med de intense klimaforhandlinger en række demonstrationer i den danske hovedstad. Nogen vil formentlig udvikle sig til en konfrontation mellem det talstærke politi og mindst lige så talstærke grupper af klimademonstranter.

Tv2.dk har forud for de mange demonstrationer allieret sig med forsvarsadvokaten Henrik Stagetorn, der giver svar på mange af de spørgsmål, som aktørerne måtte have. Stagetorn gør rede for, hvornår politiet må tage hvilke magtmidler i brug, ligesom han forklarer, hvilke rettigheder de demonstrerende har.

Politiets rettigheder:

Hvornår må politiet anvende magt?

Overordnet har politiet en del paragrafer, det kan benytte sig af for at retfærdiggøre magtanvendelse mod demonstranter. Magt må til demonstrationerne anvendes for at forebygge fare for forstyrrelse af den offentlige fred og sikkerhed og for at kontrollere om nogen bærer våben. Men det skal noteres, at magtanvendelsen skal stå i fornuftigt forhold til målet og at den skal udføres så skånsomt som muligt.

Henrik Stagetorn skriver:

Advokat Henrik Stagetorn:

Advokat med møderet for Højesteret, formand for Landsforeningen af Beskikkede Advokater. Har beskæftiget sig med straffesager siden 1996, blandt andet Farumsagen, Tøndersagen, sagen med brandattentatet mod Rikke Hvilshøj og sagen om æresdrab på Ghazala Khan.

Al brug af magt fra politiets side er desuden underlagt et proportionalitetskrav, hvilket indebærer, atmagtanvendelsenskal stå i et fornuftigt forhold til det mål, der søges gennemført. Anvendelse af magt skal således altid være nødvendig og foretages så skånsomt som muligt.

Anvender politiet unødvendig eller direkte ulovlige magtmidler, kan de enkelte betjente risikere at blive straffet.

Hvornår må en betjent bruge sin stav mod en demonstrant?

Politiet har helt klare regler for, hvornår staven må tages i brug. Staven må trækkes og bruges, når der sker angreb på personer eller ejendom, ligesom politiet må bruge stave både når demonstranterne gør aktiv og passiv modstand. Staven er altså et lovligt magtmiddel, når demonstranter forsøger at hindre politiets arbejde med passiv modstand. Dog skal politiet altid forsøge at løse problemet med et mildere magtmiddel.

Henrik Stagetorn skriver:

Stav må benyttes mod demonstranter eller andre, som hindrer politiets arbejde, uanset om der er tale om aktiv eller passiv modtand, medmindre politiets tjenestehandling (alle de indgreb m.v., som en politimand foretager i tjenstligt øjemed) kan gennemføres på anden eller mindre indgribende måde. Er der eksempelvis tale om en enkelt demonstrant, som nægter at efterkomme politiets påbud om at forlade området, bør politiet i stedet fysisk fjerne ham fra stedet, uden at benytte stav. Er der tale om en større menneskemængde, må politiet formentlig gerne benytte stav, hvis der ikke umiddelbart er andre muligheder.

Stave må ikke anvendes overdrevet, og må derfor heller ikke påføre nogen større overlast end nødvendigt. Staven skal altid rettes mod arme, ben eller ryg, men betjenten skal dog forsøge at undgå knæ og andre led. Betjenten må aldrig rette staven direkte mod hoved, hals, bryst, mave eller skridt.

Politiet må generelt ikke benytte stave mod personer, såfremt brug af mindre magtmidler kan føre til samme resultat. Politiets brug af magt skal altid være nødvendig og forsvarlig.

Hvis politiets brug af stav har medført personskade, så skal de tilskadekomne straks undersøges af en læge, medmindre lægebehandling skønnes unødvendigt. Er der tale om blå mærker og mindre overfladiske skræmmer, er det næppe nødvendigt at tilkalde lægehjælp. Er der dog tvivl om, hvorvidt evt. skader kræver lægehjælp, skal lægehjælp straks rekvireres.

Hvornår må en betjent bruge peberspray mod en demonstrant?

Politiet har for et par år tilbage fået peberspray som et magtmiddel, der betragtes som en mellemvej mellem staven og tjenestepistolen. Sprayen må bruges under samme forhold, som gør sig gældende med staven.

Henrik Stagetorn skriver:

Før politiet benytter peberspray skal personen/personerne ligeledes, så vidt det er muligt, advares om at politiet har til hensigt at bruge peberspray. Det skal endvidere så vidt muligt sikres, at demonstranterne har mulighed for at nå at efterkomme politiets påbud.

Efter anvendelsen af peberspray skal politiet i fornødent omfang tilbyde at afhjælpe gener forårsaget af pebersprayen. Opstår der gener, der skønnes at kræve lægehjælp, så skal personen straks undersøges af en læge.

Må en betjent trække og bruge sin tjenestepistol under en demonstration?

Tjenestepistolen har en helt særlig status under demonstrationer. Loven forbyder nemlig som udgangspunkt betjente at trække den i situationer, hvor mange mennesker er til stede, fordi der er stor risiko for at andre kan blive ramt.

Henrik Stagetorn skriver:

Som udgangspunkt må betjente ikke benytte deres tjenestepistol i forbindelse med en demonstration, da dette vil indebære en nærliggende risiko for at andre udenforstående kan blive ramt. Tjenestepistolen må derfor kun trækkes og benyttes i yderste nødstilfælde, og det må derfor som udgangspunkt kræves, at der er stor sandsynlighed for, at personer vil pådrage sig store alvorlige heldbredskader eller mister livet, hvis ikke politiet anvender tjenestevåben.

Før en betjent afgiver skud, der indebærer en risiko for personskade, skal der, så vidt det er muligt, først afgives advarselsråb og varselsskud, så det bliver tilkendegivet overfor personen/personerne, at betjenten har til hensigt at skyde.

Har betjentens skudafgivelse medført skade på person, skal den pågældende straks undersøges af en læge.

Hvor længe må politiet tilbageholde en demonstrant præventivt?

Normalt har politiet ret til at tilbageholde personer i seks timer uden at de sigtes for noget kriminelt forhold. Det er som følge af "Lømmelpakken" blevet udvidet til 12 timer.

Henrik Stagetorn skriver:

Politiet kan i medfør af politilovens §§ 5, stk. 3, 8, stk. 4 og § 9, stk. 3 foretage administrative frihedsberøvelse af personer.

§ 8 drejer sig om offentlige forsamlinger og giver bl.a. politiet adgang til i visse tilfælde, hvor mindre indgribende midler ikke er tilstrækkelige, at frihedsberøve forsamlingsdeltagere, som giver anledning til fare for ordensforstyrrelser og/eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed.

§ 9 angår politiets beføjelser ved opløb, der indebærer fare for ordensforstyrrelser eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed. Ved "opløb" forstås en tilfældig og helt uorganiseret sammenstimlen af mennesker. Efter § 9 er der mulighed for i visse tilfælde at frihedsberøve personer med henblik på fareafværgelse i forbindelse med opløb, hvis mindre indgribende midler ikke er tilstrækkelige til at afværge faren.

Frihedsberøvelse skal altid være nødvendig, og må kun foretages såfremt mindre indgribende midler ikke findes tilstrækkelige. Frihedsberøvelsen skal altid foretages så skånsomt og kortvarig som muligt.

Frihedsberøvelse i medfør af politilovens § 8 og 9 måtte indtil den 26. oktober 2009 ikke udstrækkes længere end 6 timer, men dette er med Folketingets vedtagelse af "Lømmelpakken" nu udvidet til 12 timer.