Krimi

Bankede sin kæreste med rå bøf

En 53-årig amerikansk kvinde risikerer at blive tiltalt for mishandling, efter hun angiveligt gav sin kæreste stryg med en bøf.

Elsie Egan blev anholdt efter en konfrontation med sin 49-årige kæreste, Peter Schabhuttl i deres fælles hjem i Dunnelon, Florida.

Schabhuttl er handicappet og dødeligt syg af kræft. Men det stoppede ikke Egan fra at slå ham talrige gange i hovedet med en ustegt bøf under et skænderi om brød.

Schabhuttl ville angiveligt have flute til maden, mens Egan ville have ham til at spise skiveskåret brød.

"Da han nægtede, angreb Egan ham med en bøf," fortæller politibetjent Carmen Gallup, som observerede en svag rødmen på Schabhuttls højre kind og på hans isse.

Egan nægter at have brugt bøffen som våben, men indrømmer dog, at hun slog Schabhuttl utallige gange "så han kunne lære det".