Krimi

Bombemand for-døm-te barndomsvenner

Det kom i aftes frem, at det formentlig var en person, der har boet i Danmark i mange år, der sprængte sig selv i luften under en dimissions-ceremoni for nyuddannede læger på Hotel Shaom i Mogadishu, Somalia.

TV 2 Nyhederne har mødt den formodede bombemands barndomsven Abdirashid Nur Artan, der læser til socialrådgiver her i Danmark:

"Jeg vil helst ikke tro, det er ham, der har gjort det. Men det peger mere og mere i den retning," siger han til TV 2.

Abdirashid Nur Artan fortæller historien om to barndomsvenner, der spillede fodbold og kørte på knallerter i Rødovre. Mens Abdirashid Nur Artan begyndte at tænke på uddannelse, så blev hans ven mere og mere fokuseret på islam. Da han begyndte at fordømme sine venner for ikke at tage deres religion alvorlig, så gled de langsomt fra hinanden:

Graduates line up at a ce

"Jeg tror der er nogen, der har overbevist ham om, at vi var alt for integrerede i forhold til hvad man burde være i forhold til Islam. Han siger, at vi er ligeglade med alt andet. Vi fokuserer kun på vores liv, fodbold og fritidsklub," beretter Abdirashid Nur Artan.