Krimi

HA-rockeren Blondie skudt i benene

En person ramt af skud i benet på Kong Georgs Vej i København. Der er tale om den tidligere HA-præsident Bent "Blon-die" Svane Nielsen, oplyser Hells An-gels-tals-mand Jørn "Jønke" Nielsen til TV 2 NEWS. Han er uden for liv-fare, oplyser poli-tiet.

Den 51-årig rocker blev ramt af to skud, mens han sad i sin bil - angive-ligt sammen med sin søn. Skuddene blev affyret af to gerningsmænd. De beskri-ves som udenlandske af udseende, og de var iført maskering og sort fra top til tå. De flyg-tede på en rød knallert i retningen mod Jagtvej.

Det oplyser politiets centrale vagtleder til TV 2 News.

"Vi mistænker, at de har ventet på ham foran hans bopæl. Han er ramt i benene to gange, men det er ikke helt afklaret, hvor mange skud, der er blevet affyret - muligvis op til seks," siger den central efterforskningsleder Michael Klausen til Ritzau.

Bandeenheden er sat på sagen, da der efter al sandsynlighed er tale om endnu et opgør i bandekrigen.

Dermed er "Blondie" det seneste offer i en krig, som det seneste år har kostet omkring 50 sårede og syv dræbte.

Blondie dømt for to drab"Blondie" stiftede Hells Angels i Danmark i starten af 1980'erne sammen men Jørn "Jønke" Nielsen, og han blev i 1983 idømt 16 års fængsel for dobbeltmordet på to medlemmer af den rivaliserende rockergruppe Bullshit.

Det var også Blondie, der stod for at slutte fred med Bandidos-lederen Jim Tinndahn i den Store Nordiske Rockerkrig i 1997.

Går efter Hells Angels-toppenFor bare halvanden uge siden åbnede ukendte gerningsmænd ild mod den prominente Hells Angels-rocker Brian Sandberg. Her blev hans livvagt Dennis ramt i kæben. Også han er uden for livsfare.

I løbet af det seneste år har politiet på bandekrigskontoen registreret omkring 100 skyderier, hvor mere end 50 personer er blevet såret, og syv mænd er blevet dræbt.