Krimi

Gerningsmænd ventede på Blondie

Det var ikke nogen tilfældighed, at det var Hells Angels-rockeren Bent Svane 'Blondie' Nielsen, der blev skudt på i dag. De to indvandrere, der stod bag drabsforsøget på parkerings-pladsen ud for Nordre Fasanvej 124, ventede nemlig på HA-lederen. Vidner har fortalt Københavns Politis særlige bandeenhed, at de to indvandrere blev set i området et stykke tid før.

"Noget tyder på, at de har ventet på Blondie. De er blevet set i området et stykke tid før, så det ser ud til at være planlagt," fortæller Jesper Simonsen fra Bandeenheden.

Nåede at sætte bilen i gang

Simonsen forklarer, at Blondie nåede at sætte sin mintgørnne Fiat i gang, da de to gerningsmænd løb frem til bilen og skød ind gennem ruden. Tre skud blev affyret og de to ramte Blondie i hhv. højre og venstre lår.

Den anden mand i bilen var ifølge Politiets Centrale Vagtleder Blondies søn på 17 år. Han bor i området sammen med sin mor.

De to gerningsmænd løb fra stedet hen til en rød knallert, som de havde holdende. Den flygtede de efterfølgende på. Gerningsmændene var iført skihuer.