Krimi

Unge brænder biler i Kalundborg

Politiet og bandvæsnet i Kalundborg måtte i aftes rykke ud, da der blev sat ild til en bil.

"Man har brugt den fremgangsmetode, at der er blevet kastet en sten gennem den ene siderude, hældt brandbar væske ind af vinduet, og sat ild til det," siger vagthavende hos Midt- og Vestsjællands Politi til eb.dk.

Bilen udbrændte næsten, og to andre biler blev beskadiget. Det er tredje gang på en uge, politiet i Midt- og Vestsjælland er rykket ud til brændende biler.

Vagthavende regner med, at hærværket skyldes unge, der keder sig i efterårsferien.