Krimi

Hundedrabet skaber historisk stor debat

Sagen omkring drabet på den amerikan-ske bulldog Micki i Stokkemarke på Lolland, har fået tv2'dk's læsere op af stolene. Således har vi på redak-tion-en allerede modtaget over 1000 indlæg fra læserne, og debatlysten synes på ingen måde at være aftagende.

På den ene fløj roser debattørerne knivmanden handlekraft, fordi han reddede den mindre hunds liv:

* Manden handlede i selvforsvar. FORBYD DE HUNDE NU!! Jeg har ingen sympati for hverken ejeren eller hunden. Det var fint den blev aflivet.(ando02, #237)

* Helt ok, at han skar halsen over på den. Ejeren havde jo ikke styr på den, når den bare kan løbe ud og overfalde en anden hund. Godt den er død, så overfalder den ikke flere hunde eller andre.(ph, #626)

* Det sker jo, når politikerne ikke kan finde ud af at lovgive ordentligt, men venter og venter og venter!(elstar3, #14)

* Kan slet ikke forstå, hvorfor dette overhovedet kan være udgangspunkt for en debat. Det er ikke alene i orden, det er også ens pligt at gribe ind, hvis man ser et husdyr brutalt slagte et andet.(ruffus, #956)

* Helt i orden handling. Den mand er en helt, så i stedet for at overveje en sigtelse, så giv ham en medalje.(johnrosenhoej, #488)

På den anden fløj fordømmer man knivmandens handling som værende alt for voldsom:

* Kan det tænkes, at morderen har et horn i siden på hundens ejer og benyttede lejligheden? Det lyder jo som en aggressiv type af dens slags, man nødig vil have til nabo.(vh8je, # 201)

* Man må altså gerne rende rundt med en kniv til selvforsvar. Men man må ikke have en hobbykniv liggende i bilen. Manden der dræbte kamphunden skal have en dom for kniven. Eller smutter min retsbevidsthed.(f18dk, #125)

* Synes ikke det er i orden at behandle en hund sådan. Hvor fik den mand overhovedet den kniv fra? Man må da heller ikke bære kniv på gaden. Jeg er dybt forarget over hans måde at udøve magt på. Håber virkelig han får en dom for drab på hund. Og dom for overtrædelse af våbenloven.(bolarsen1990, #483)

Der findes også debattører, der blot begræder hele sagsforløbet:

* Lige meget hvilken hund man ejer, så er det ejerens ansvar. Det sørgelige her er jo, at det er hunden som betaler med livet. Og det er hvad der sker, når idioter har hunde. Det er også dyremishandling, når man ikke opdrager sin hund korrekt.(heiditb, #361)

Du kan stadig give dit besyv med ved at klikke på det øverste link i linkboksen.