Krimi

Slog chauffør ned og spredte søm

Få minutter før Jyske Bank på Valby Langgade skulle åbne, ankom en penge-transport til filialen. Og på det tids-punkt - klokken 09.27 - gik fire mænd i gang med et velplanlagt og dramatisk røveri.

Ifølge Københavns Politi kom to mænd bevæb-net med hhv. pistol og en kalashikov-riffel frem og slog chaufføren ned. Samtidig spredte de partisansøm ud på de tilstødende veje.

De stak bagefter af i penge-trans-port-en. Mindst to andre mænd stak samtidig af på motorcykel.

Motorcykel og bil fundet

"De har smidt sømmåtter ud, som var lænket til lygtepælene. Samtidig har de også smidt romerlys i krydsene og strøet partisansøm efter sig, fortæller politiets vagtleder på Politigården.

Signalement af Valby-røvere

Københavns Politi oplyser følgende om de to gerningsmænd, der stod for selve røveriet:

A: Mand på 20-30 år og 170 cm høj. Almindelig af bygning. Formentlig udlænding, talte engelsk med amerikansk accent. Maskeret med tørklæde op for ansigtet. Bar sort jakke og sorte sportsbukser samt sorte handsker. Desuden sort kasket med metalspænde bag på.

B: Mand på 20-30 år og 180 cm høj. Almindelig af bygning. Bar styrthjelm samt sort jakke med hætte. Desuden blå sportsbukser og handsker med fingrene fri.

Motorcyklen blev fundet på Vestre Kirkegårds Allé. Røverne brugte også en sølvfarvet varevogn som flugtbil, og den blev fundet i Scandiagade i Sydhavnen. Også pengetransporten er fundet igen. Politiet ved ikke, hvad røverne derefter er flygtet i.

"Men vidner har set aktivitet i Søndermarken forud for røveriet, så der har man åbenbart opholdt sig, mens man forberedte sig," siger vagtlederen.

Smed romerlys i lyskryds

Martin Halle, ejer af Lykke Sko på Valby Langgade, fortæller, at han så en sort mand smide partisansøm ud på vejen, mens han viftede bilister væk med sin kalashnikov-riffel.

Han fortæller desuden, at der holder to ambulancer ude foran banken.

Go' Morgen Danmarks Kamilla Walsøe kom kørende, hvor Pile Allé møder Valby Langgade. Hun oplyser, at der var smidt et nødblus i krydset, som afgav en masse røg, ligesom der var smidt sømmåtter ud.

Vidner fjernede partisansøm

Nyhedernes Rikke Hemmingsen fortæller, at vidner fjernede de partisansøm, som røverne smed ud i den ene sidegade. Trafikken er nu stabiliseret omkring banken.