Krimi

19-årig skudt og knivstukket

En yngre mand er blevet ramt af skud i højre lår og stukket tre gange med en kniv i ryggen i Gartnergade på Nørrebro i København, oplyser politiet - manden er ifølge B.T.'s oplysninger 19 år.

1234 med Peters formulering

Var du på stedet? Har du billeder eller video, kan du sende dem til TV 2 på email 1234@tv2.dk eller på MMS til nummeret 1234 Tænk dig om, når du fotograferer, så du ikke støder nogen. Gå aldrig i vejen for politi og redningsmandskab

Han er blevet bragt til Rigshos-pitalets Traumecenter og skulle være uden for livsfare.

"Vi ved endnu ikke, hvad der er sket, men ifølge de foreløbige oplysninger flygtede flere personer efterfølgende på cykel og i bil," siger politiets centrale vagtleder.

Det, der er sket er, at den mand, der er blevet ramt, kom kørende i en bil sammen med sin kammerat. De går ud for at lave et telefonopkald, og i den forbindelse bliver de passet op af en gruppe unge af anden etnisk herkomst end dansk. De viser dem en pistol og beder dem følge med," fortæller efterforksningslederen til TV 2 news.

"De to fyre bliver ført ind i en baggård i Gartnergade og bliver visiteret, fordi de unge tror, at de er AK81ere. De får nogle slag, blandt andet et slag med en flaske i hovedet. De to bliver bange og løber deres vej i hver deres retning. Den ene sker der ikke noget med, men den anden kommer ikke så langt og bliver ramt af et skud i låret," fortsætter han.

Efterforskningslederen understreger, at de to ikke umiddelbart har tilknytning til AK81.

"Det eneste er, at de er godt bygget og har tatoveringer, men det er det eneste."

Ifølge vidneforklaringer er gerningsmændene en flok på seks til otte personer og mellem 16 og 18 år. De var iført sort tøj.