Krimi

Unge kastede med værktøj i retten

Der udbrød vild tumult i Københavns Byret, hvor to unge indvandrere er tiltalt for at have skudt en Hells Angels-tatovør i halsen i Route 81 på Nørrebro. En gruppe unge indvandrere kastede rundt med stole i byretten, ligesom en brolægger på stedet fik stjålet alt sit værktøj som ligeledes blev brugt som kasteskyts.

Der er omkring 40 betjente på stedet og de smed efterfølgende de 10-15 unge væk fra stedet. Der er ifølge TV 2's reporter på stedet tale om en lille-bror til en af de tiltalte og hans venner.

De gik angiveligt amok, fordi der var nogle AK81'ere på stedet. De flygtede dog hurtigt i bil, da de blev opdaget af den større gruppe indvandrere.

Første retssag i bandekrigen

De to tiltalte er unge mænd på 17 og 21 år. De får den tvivlsomme ære at være de første, der skal stå for en dommer i en retssag i forbindelse med den igangværende bandekonflikt i København.