Politi: Grovfil til fodboldbøller
Københavns Vestegns Politi står klar med grovfilen, hvis der opstår uro under søndagens opgør på Brøndny Stadion imellem superligaduksene fra AGF og Brøndby.
Så klart er budskabet fra politiet, der ikke ønsker en gentagelse af sidste gang, de to klubber tørnede sammen på Brøndby Stadion.
Her blev gæsternes fanbusser bombar-deret med sten, lige-som værts-huset Glostrup Bodega blev raseret. Politiet vil ikke afvise præventive anholdelser:
"Vi kører med absolut nul-tolerance over for hooligans, og vi kan lige så godt sige det med det samme: Hvis der er nogen, der på forhånd pønser på at lave ravage på søndag, så er vi lige bag dem, og derfor kan de lige så godt blive hjemme i sofaen, lyder det fra politiinspektør Michael Kristiansen.
"Fodbold skulle gerne være en festlig begivenhed, så vi vil ikke holde os tilbage med eksempelvis præventive anholdelser, hvis det er nødvendigt. Og i forhold til at udstede fodboldkarantæner, så sidder vores kort altså løst i lommen over for ballademagerne," siger politiinspektøren.