Krimi

Politi: Præst lyver om rydning

Politiet går nu til verbalt modangreb på Brorsons Kirkes præst, skriver B.T.

Ved rydningen af Brorsons Kirke gik politiet først ind i kirken i skjorte-ærmer og kasketter. Man da der opstår ballade og irakerne ikke vil forlade kirken frivilligt måtte politiet skif-te til kampuniform. Det siger forman-den for Københavns Politiforening Claus Oxfeldt.

Han beskylder dermed Brorsons Kirkes præst Per Ramsdal for at lyve, når han siger, at politiet stormede kirken med knipler og visir.

Irakerne stod ved den lidende Kristus

Efter rydningen af kirken fortalte Per Ramsdal om sin oplevelse af kirken til TV 2 NEWS:

"Jeg kommer ind i kirken på et tids­punkt, hvor irakerne havde forsamlet sig oppe ved altret. De stod ved billedet af den lidende Kristus på korset; der stod de med deres børn og babyer, og så var der fyldt med kampklædt politi med visir, knipler og hjelme i resten af kirken," fortalte præsten, der også har kaldt rydningen for en slags nutidig korskvæstelse af irakerne.

Formanden for Københavns Politiforening siger til B.T., at Per Ramsdal har en meget lemfældig omgang med sandheden.

"Jeg og mange af mine kolleger er utilfredse med de ting, han fortæller om vores aktion i kirken, fordi de ikke passer," siger han bl.a. til avisen.

Skjorter var strategien

Han forklarer, at politiet kom først i skjorteærmer som led i en bevidst strategi for ikke at virke truende. Han erkender, at billederne af betjente, der slår demonstranter kan virke voldsomme.

"Sandheden er, at demonstranterne ikke vil flytte sig, og vi bliver nødt til at få dem væk, fordi tiden er knap."

Det er ikke lykkedes for B.T. at få en kommentar fra Per Ramsdal selv.