Kastede maling under Wilders-besøg
To unge kvinder blev her til eftermiddag anholdt for at kaste med maling i Rigsdagsgården ved Christiansborgs bagindgang, oplyser politiet.
Ifølge politiet var det tilsyneladende en protestaktion mod den omstridte hollandske politiker og islamkritiker Geert Wilders, der kort forinden havde talt i landstingssalen.
"Han var dog ikke i nærheden, og de to unge kvinder vil blive sigtet for politisk hærværk og løsladt," siger den centrale vagtleder John Hansen.
Det kulørte kast vil efter alt at dømme indbringe de to gerningskvinder en bøde.