Politiet dropper racismesag

"Vi vil dræbe jøderne verden over" og "alle jøder skal slagtes".
Udtalelserne kom under en demonstrati-on på Rådhuspladsen i København i janu-ar, og manden bag kan både ses og høres på videooptagelser. Alligevel får udtalelserne ikke umiddelbart nogen konsekvenser. Københavns Politi har nemlig besluttet at droppe sagen om overtrædelse af straffelovens § 266b, også kaldet racismeparagraffen.
Begrundelsen for afgørelsen er, at politiet ikke har kunnet finde gerningsmandens identitet.
"Der foreligger alene et videoklip i sagen, hvor gerningsmanden kan ses, og udtalelsen høres, og dette har ikke været tilstrækkeligt til at udfinde gerningsmandens identitet, hedder det i afgørelsen.
Stod lige ved siden af manden
Det undrer Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racisme (DRC), fordi videoklippet viser, at politiet stod lige ved siden af og kunne have grebet ind.
"De kunne jo have taget ham med det samme og sigtet ham. Men det gjorde de ikke, og de spurgte heller ikke om hans identitet. Det vil sige, at vi har nogle regler, men at de ikke håndhæves," siger DRCs leder Niels-Erik Hansen.
Der blev afholdt to demonstrationer på Rådhuspladsen lørdag den 10. januar. Én til støtte for Israel og en moddemonstration, som støttede palæstinenserne, og stemningen var anspændt.