Krimi

Betjent truet under hjemmerøveri

En betjent fra Vestegnens Politi blev i dag truet med en pistol efter et vold-somt forsøg på røveri mod et ægte-par i en villa i Glostrup.

To mænd i arbejdstøj troppede i formid-dag op i ægteparrets hjem og påstod, at de skulle tjekke vandtrykket i husets ledningsnet.

Da de kom indenfor, truede de i stedet ægteparret med en pistol og gik i gang med at bagbinde dem. Men parret gjorde ifølge politiet modstand og fik akti-veret en overfaldsalarm.

Røveren slap væk

"Vi kom derfor hurtigt til stedet og fik anholdt den ene gerningsmand. Men da en betjent løb efter den anden gerningsmand, sigtede denne pludselig på betjenten med en pistol. Betjenten stoppede op, og røveren slap væk, forklarer vicepolitikommissær Hans Christian Tonnesen.

Den undvegne røver er ca. 30 år, 175 cm høj og havde mørke skægstubbe. Han var under røveriet iført selvlysende arbejdstøj i blåt og gult og store solbriller med guldkant.

Den anden røver er en 29-årig udenlandsk mand, der i morgen vil blive krævet varetægtsfængslet for røveriforsøget.

Ægteparret kom ifølge politiet ikke fysisk til skade ved overfaldet.