Krimi

Jønke til knivmand: "Er du færdig?"

Til dagens retsmøde i Københavns By-ret, hvor Jønke, hans 25-årige kamme-rat og AK81-medlem EL og den 23-årige knivmand ST, blev der afspillet en to minutter lang telefonsamtale mellem Jønke og hans ekskæreste. Politiet overvågede på det tidspunkt Jønke og har derfor samtalen.

Først talte Jønke med ekskæresten, der forklarede ham vejen til sit hjem, hvor de tilsyneladende skulle mødes. Jønke sagde, at de lige var stoppet for at få noget at spise. Pludseligt hører man Jønke sige "Hvad har du gang i" og "Åh, gå hjem."

Ord der formentlig blev sagt til ST, mens han var på vej frem mod EL.

Det næste man hører er, at Jønke råber "Han har en kniv". Kort efter råber han "Jeg har kniven. Han har stukket mig, han har stukket mig."

Dernæst hører man Jønke råbe "Er du færdig?" til ST.

ST råber kort efter "Hjælp" før man hører ham skrige højt.

"Han skriger som en tøs," lød det sarkastisk fra en af rockerne i retssalen.

Sagen trækker ud

Ifølge de tre forsvarsadvokater er det yderst tvivlsomt, om sagen kan nå at blive afsluttet på fredag, som ellers var planen. Derfor har byretten reserveret den 12. og 13. marts som reservedage, hvis sagen trækker ud.

Optrinnet den 27. december 2007 varede under et minut og var tæt på at koste to menneskeliv.