Krimi

Taxaer nægter at køre somaliere

En lang række taxachauffører i Kolding nægter at køre med somaliere efter en række overfald og røverier, som ifølge chaufførerne er begået af somaliere. Senest blev en chauffør torsdag aften slået med en pistol, hvorefter nogle somaliske røvere tog hans taxa og stak af. Det skriver jv.dk.

Men selv om chaufførerne føler sig utrygge ved somalierne, så er det dis-krimination og dermed ulovligt at ude-luk-ke en hel befolkningsgruppe, mener lederen af Dokumentations- og rådgiv-ningscenteret om racediskrimination (DRC), jurist Niels-Erik Hansen.

"Jeg har fuld forståelse for, at man ikke vil betjente enkeltpersoner, som man har haft dårlige oplevelser med. Men jeg har bestemt ikke forståelse for, at man afstraffer en hel befolkningsgruppe kollektivt. Det er ganske enkelt ulovligt på den måde at straffe nogen, som ikke har gjort noget forkert ud over at være somalier," siger han til avisen.

Selskaberne forstår deres chauffører

Det er både chaufførerne hos Koldings største taxaselskab, Krone Taxi, og hos Kolding Taxa der ikke vil køre med somaliere.

Hos Krone Taxi bakker formanden op om sine chauffører.

"Der er næsten ingen af vores chauffører, som tør at køre med somalierne mere. De har givet os mange problemer, de sparker på vores biler, hvis de synes, vi holder i vejen, de spytter, truer chaufførerne og stikker af fra regningen. Så jeg har fuld forståelse for chaufførerne," forklarer Hans Jørgen Aarøe.

Formanden for Kolding Taxa, Peter Olesen, vil ikke bakke op om diskrimination, men han vælger alligevel at se gennem fingrene med chaufførernes beslutning.