Krimi

Drenge dømt for gruppevoldtægt

16-årige Sharif Saloni, 17-årige Mahmoud El-Ahmadg, og 18-årige Mahmoud Walid Fathi, blev i dag ved retten i Kolding fundet skyldige i gruppevoldtægt af en 15-årig pige på dametoilettet på Fredericia Banegård. Det skriver jv.dk.

Voldtægten fandt sted den 13. september i år. Den 15-årige pige blev tilkendt en erstatning på 75.000 kroner.

Sharif Saloni blev idømt to år og tre måneders fængsel. De to andre fik hver to års fængsel.

Også dømt for angreb med jernrør

Sharik Saloni blev foruden voldtægten fundet skyldig i legemesangreb af særlig farlig karakter, da han med et jernrør angreb en gæst ved Faxekroen i Skovparken.

Mahmoud El-Ahmad og Mahmoud Walid Fathi fik hver to års fængsel for deres deltagelse i voldtægten. De havde begge fastholdt pigen, mens den 16-årige voldtog hende.

Drengene var også tiltalt for en række overfald og røverier i Skovparken, men på nær overfaldet ved Faxe Kroen blev de frifundet for disse.

Samtlige tre dømte har anket dommene til Vestre Landsret med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse til ungdomssanktion.