Krimi

Våbenlager fundet i lejlighed

Københavns Politi fandt i begyndelsen af september et regulært våbenlager i en lejlighed på Nørrebro i København, men har først nu valgt at offentlig-gøre fundet af hensyn til efterforsk-ningen, oplyser politikommissær ved Københavns Politi, Jesper Simonsen, til krimi.tv2.dk.

Politiet fandt i alt 17 skydevåben, herunder ét maskinegevær.

Desuden fandt politiet også en mobil-telefon, der var loddet ledninger på, samt et halvt kilo grønt, formbart sprængstof.

Havde planer om en bombe

"Sprængstoffet er en type, der kun kan bruges til øvelser, men der er da noget, der tyder på, at de havde planer om at lave en bombe," siger Jesper Simonsen.

Politiet sætter våbenfundet i forbindelse med den senere tids mange skudepisoder i København.

"Vi må antage, at vi har taget våben fra nogle indvandrergrupperinger, der skulle have været brugt til et eller andet kriminelt i fremtiden. Man opbygger ikke sådan et lager af våben bare for at have dem. De skal bruges."

Varetægtsfængslet i hemmelighed

To unge mænd med indvandrerbaggrund befandt sig på bopælen, da politiet brasede ind, og de er anholdt og varetægtsfængslet i sagen.

De to "lagerforvaltere" fra Nørrebro på henholdsvis 21 og 22 år har i dybeste hemmelighed siddet varetægtsfængslet siden anholdelsen.

Sprængstoffet er en type, der kun kan bruges til øvelser, men der er da noget, der tyder på, at de havde planer om at lave en bombe

Politikommissær Jesper Simonsen

Ligner sag fra Amager

Det store våbenfund har en næsten identisk forløber i en sag fra Amager sidste sommer.

Her fandt politiet efter et tip store mængder skydevåben, formbart sprængstof og en tilvirket mobiltelefon gemt i en elevatorskakt sammen med posevis af heroin og kokain.

Også her blev to unge mænd fængslet og siden dømt hver fem års fængsel.

Fundet mere end 60 skydevåben

Politiet sætter våbenfundet i forbindelse med den senere tids skudepisoder i København.

Det er nærliggende at forbinde våbnene med konflikten mellem rockere og indvandrere, siger politiinspektør Svend Foldager.

Politiet har gennem de seneste måneder fundet mere end 60 skydevåben.