Krimi

HA afviser mægling i konflikt

Hvis politiet, politikerne eller andre havde håbet på, at HA ville gå i dialog med de indvandrebander, gruppen ifølge politi og medier ligger i krig med kan de godt tro om.

"Hells Angels MC Denmark kan herved dementere forlydender i dagspressen, om en forestående mægling mellem HA og bestemte indvandrebander. HA opfatter ikke sig selv som part af den påståede konflikt. HA er en motorcykelklub Der ikke generer nogen, men hvis nogen træder os over tæerne, tramper vi hårdt tilbage!". Sådan skriver gruppen på sin hjemmeside her til aften.

I den senere tid har især København genlydt af skyderier, hvor HA´s støttegruppe AK-81 og kriminelle indvandrere har bekriget hinanden.

Forkortelsen AK-81 står for Altid Klar for HA, idet tallene otte og et henviser til bogstavernes placering i alfabetet.