To personer skudt ned på Nørrebro

Fire unge mænd, der i aftes blev anholdt for skyderi på Nørrebro, hvor to mænd blev skudt ned ved internet-caféen Surf & Play på Rantzausgade.

"Der er tale om fire unge fyre fra lokalområdet, der blev anholdt i en bil nær gerningsstedet. De vil ikke sige noget, men det står klart, at de ikke har relation til nogle rockergrupperinger," siger den centrale vagtleder med henvisning til forlydender om, at skyderiet skulle være en del af et opgør mellem unge med indvandrerbaggrund og rockergruppen AK-81.

De to skudofre blev ramt i henholdsvis ryggen og benet, men er begge uden for livsfare. Den ene var dog søndag aften på operationsbordet på Rigshospitalet.

Efter skyderiet så vidner flere biler forlade stedet i høj fart og politiet bekræfter, at der er flere formodede gerningsmænd på fri fod.

"Vi efterlyser fortsat en hvid Ford Mondeo, samt en Toyota Picnic," siger vagtlederen.

Mindst fem skud blev ifølge politiet affyret mod de to mænd, men trods anholdelsen af de fire i bilen har politiet ikke fundet nogle skydevåben.