Krimi

Silo i brand ved havnen i Århus

Tyk sort røg væltede op fra havnen i Århus søndag aften, da der opstod brand i vegetabilsk olie ved to tanke. Røgen kunne ses mange kilometer væk, og på et tidspunkt bragede eksplosio-ner i anlægget, som drives af firmaet Westway Terminals Danmark ApS.

Ingen mennesker kom noget til ved branden, som medførte en stor udryk-ning af Århus Brandvæsen, som kæmpede med at få situationen under kontrol og undgå, at ilden bredte sig til de risi-kovirksomheder, som er placeret på ben-zinhavnen. Også mange nysgerrige ryk-kede ud.

"Vi var vel 50 mand, og der var tale om en kraftig ildløs," siger indsatsleder Bjørn Christensen fra Århus Brandvæsen.

"Vores brandfolk måtte trække sig ved eksplosionerne, men derefter gik de igen på med krum hals," fortæller han.

Tanke var næsten tomme

Branden opstod i anlægget på Kuwaitvej tidligt på aftenen. Ilden brændte i olie, som var sivet ud fra en tank. Olien lå i en såkaldt tankgård, men ilden slikkede op ad to store tanke, som næsten var tomme.

En enkelt brandmand måtte behandles for overanstrengelse, oplyser indsatslederen.

Årsag endnu ikke klarlagt

Årsagen til branden var søndag aften ikke klarlagt. Westway håndterer blandt andet planteolier, melasse og andre varer i anlægget, som består af i alt 24 tanke. Firmaet havde ikke umiddelbart kommentarer til hændelsen.

For godt en måned siden hærgede en anden brand med kraftig røg havnearealet. Det skete, da der 18. juni var gået ild i nogle olier på oliefabrikken AarhusKarlshamn. På samme fabrik skete der i december sidste år en eksplosion, som kostede en ansat livet.