Barnemordersken Dagmar Overbye

I 1921 blev Dagmar Overbye dømt til døden for at have dræbt ni spædbørn. Det ene barn var hendes eget, mens de andre otte var børn, som hun havde adopteret fra enlige mødre, der ikke var i stand til at tage sig af dem. Dagmar Overbye begik det første mord på et adoptivbarn i 1916. Gennem en annonce havde hun fået kontakt med en enlig kvinde, der netop havde født sit andet barn. Mod en betaling på 12 kroner afleverede kvinden sit barn til Dagmar i den tro, at det så ville vokse op i gode kår. Men allerede samme dag kvalte Dagmar barnet på Assistenskirkegården i København. Her smed hun den lille krop i en affaldsbunke. Ind til 1920 fortsatte hun med at tage børn i sin varetægt for med det samme at slå dem ihjel. Ligene gemte hun enten på loftet, gravede dem ned eller brændte dem i sin kakkelovn i lejligheden på Enghavevej i København.

Mystiske omstændigheder

Selv fødte Dagmar Overbye fem børn, som hun fik med flere forskellige mænd. De tre af dem døde. Det første døde under mistænkelige omstændigheder, mens Dagmar boede hos sin bedstemor i Randers. I 1913 fødte hun sit tredje barn, som hun under retssagen tilstod at have dræbt. Da hun i 1915 flyttede til København mødte hun fyrbøder Svendsen, som hun fik sit femte barn med. Også det døde af ukendte årsager.

Flere drab på samvittigheden

Retssagen mod Dagmar Overbye fandt sted for et nævningeting i Østre Landsret og varede i tre dage. I løbet af dagene skiftede Dagmars sindsstemning mellem munter, fortvivlet og uberørt. I et af sine uberørte øjeblikke tilstod hun helt op til 16 mord på børn, men det trak hun senere tilbage, og det lykkedes kun for anklageren at føre bevis for de ni af drabene.

Det kom desuden frem under retssagen, at Dagmar var påvirket af rusmidler som nafta og æter, da hun begik drabene.

Dagmar Overbye blev dømt til døden, men blev senere benådet under forudsætning af, at hun aldrig måtte sættes fri. I 1929 døde hun i Vestre Fængsel.

Følger af sagen

Efter retssagen opstod der en debat om samfundets ansvar over for de børn, som bliver født uden for ægteskab. Som følge heraf blev loven om tilsyn med plejebørn indført i 1923. Den betød, at alle børn født uden for ægteskab var omfattet af et særligt tilsyn. Ordningen løb frem til 1965.