Krimi

Dansk feriefly nødlandet i Tyrkiet

Et charterfly med 157 passagerer fra Tyrkiet Eksperten måtte i morges vende om kort tid efter, at det var lettet fra det populære turistmål Antalya i Tyrkiet.

Ifølge kundeservicechef Iben Winther er ingen kommet fysisk til skade, og alle kan flyves hjem med et nyt fly i løbet af formiddagen.

"En del passagerer var meget forskræk-kede efter oplevelsen, og de blev tilset af læger, der kom ud til dem i gaten," siger Iben Winther til nyhedsbureauet Ritzau.

Hun havde torsdag formiddag fået oplyst, at der kom røg fra den ene motor, men hun havde ikke fået bekræftet, at piloten måtte smide flyets brændstof over havet, inden det vendte tilbage til lufthavnen.

En af passagererne, Michael Bjørnson, fortæller til DR Radioavisen, at der lød et højt brag, og flyet begyndte at dale.

"Alle folk gik i panik. Nogen skreg, og flypersonalet anede ikke, hvad de skulle gøre, fortæller han.

Ifølge Michael Bjørnsson fløj piloten derefter ud over havet og dumpede brændstoffet, inden flyet igen landede i Antalya lufthavn. Her blev passagererne ledt ud over vingen og i sikkerhed i lufthavnen.