Krimi

Gadeurolighederne dag for dag

Gadeurolighederne begyndte på Nørrebro 9. februar med brande i biler og con-tainere og spredte sig de følgende dage som en steppebrand til andre dele af Storkøbenhavn og til store dele af resten af landet.

Her er en oversigt over de seneste dages uroligheder:

18. februar

Fra klokken 21 og ud på natten blev det på landsplan til 27 mindre brande på landsplan.

Værst gik det for sig på den københavnske vestegn og i Midt­ og Vestsjælland med hver fem småbrande.

17. februar

Søndag er politi og brandvæsen igen travlt beskæftiget med at slukke brande rundt omkring i hele landet, men mod 103 udrykninger dagen før, rykker brandvæsenet "kun" ud til 88 brande.

Som de foregående nætter er der ildspåsættelser i hele landet. I Aalborg bliver der sat ild til tre containere, fire containere brænder i Viborg, og i Horsens bliver der sat ild til noget bevoksning.

Værst ramt er Københavns Vestegn, hvor der er flest brande - blandt andet må en beboelsesejendom i Brøndby Strand evakueres, da der bliver sat ild til et skur. I samme område bliver der desuden stukket ild til to lastbiler og en brandbombe bliver kastet mod et boligselskab.

I København bliver der brændt to biler og to containere af.

Også i Roskilde må en beboelsesejendom evakueres, da en molotovcocktail bliver kastet ned i en kælderskakt.

16. februar

Over 185 brande eller forsøg på brandstiftelse viste politiets opgørelse efter uroligheder lørdag aften.

Det medførte, at i alt 29 unge blev stillet for en dommer.

I Birkerød og i Odense forsøgte unge at sætte ild til skoler. Seks unge blev dømt for at forsøge at sætte ild til Kajerødskolen i Birkerød.

Desuden var der brande i Århus, Odense, København, Kalundborg og ikke mindst på Amager, hvor en ejendom blev evakueret, da en brand i otte biler var tæt på at sprede sig til ejendommen.

15. februar

Det var især områderne i København og i Nordsjælland, der fredag aften og natten til lørdag var præget af urolighederne.

I Kokkedal blev et større antal biler sat i brand. Det drejer sig ifølge politiet om seks til otte biler.

I København var der brand i en ubeboet ejendom i Valdemarsgade på Vesterbro. Der var brændende containere i Foleha­ven i Valby og småbrande på Amager. I Århus brændte en container ved City Vest i Brabrand tæt på et OK-tankan­læg, og der var også containerbrand ved Bazar Vest.

Et møde tidligere på dagen i Århus, der havde til hensigt at dæmme op for balladen, er således slået fejl. Der har været otte - ni brande, en person er anholdt, og der er kastet brosten og kanonslag mod politiet.

I Kalundborg er en ung mand anholdt efter udtalelser til TV-Avisen. Politi­et sigter ham for at opfordre til uro­ligheder.

14. februar

Natten til fredag var endnu engang præget af uro og ildspåsættelser flere steder i landet - både i Slagelse, Ringsted og Greve-Hundige var der således både containerbrande og bilbrande.

I hovedstadsområdet, Århus og flere steder i Nordsjælland fortsatte de seneste par dages brande - blandt andet nedbrændte en bygning på Værebro Skole i Bagsværd.

Desuden var der brande i Gladsaxe, Ishøj, Ballerup, Kokkedal, Nivå Birkerød og Farum.

I alt måtte politi og brandvæsen rykke ud til 110 brande i hele landet.

13. februar

Små grupper af unge laver onsdag aften bål af blandt andet bildæk på Nørrebro. På Sjælør Boulevard bliver der stukket ild til to biler. Fire unge bliver anholdt og sat i forbindelse med ildspåsættelserne i bilerne.

Uroen spreder sig også til Valby og Tingbjerg, hvor affaldscontainere bliver væltet og sat i brand. Ishøj, Rødovre og Taastrup er også plaget af containerbrande.

I Kalundborg bliver brandfolk mødt med stenkast, da de vil slukke en contai-nerbrand i Klosterparken. Unge mennesker kaster også sten efter en brandbil og en ambulance.

Urolighederne spreder sig til Gladsa-xe, Herlev og Glostrup, hvor et klub-hus udbrænder.

Opgørelsen fra Københavns Brandvæsen oven på nattens uroligheder lyder på i alt 19 bilbrande og 35 containerbran-de, fordelt over det meste af Køben-havn.

For første gang rykker uroen også til Jylland. I Århusforstaden Brabrand bli-ver en bybus overdænget med sten. Poli-tiet må eskortere bybussen ud af byde-len.

11. februar

På Nørrebro bliver der mandag aften stukket ild til en container i Rantzausgade og kastet sten efter politiets patruljevogne, som igen må beskytte brandfolk under slukningsarbejdet.

I Blågårdsgade bliver der tændt bål. I Mjølnerparken bliver en kommunal bil væltet om på siden.

Senere på aftenen flytter balladen til Vesterbro, hvor to biler bliver sat i brand omkring Otto Krabbes Plads. Klokken 00:30 bliver der også sat ild til et plankeværk på Matthæusgade.

Politiet ved ikke, om det er de samme gerningsmænd, der står bag ildspåsæt-telserne. Én bliver anholdt på Nørrebro.

10. februar

En gruppe unge fra indvandrermiljøet sætter søndag aften ild til containere og kører dem ud på kørebanen på Stengade, Nørrebrogade og ved Blågårds Plads.

Brandfolk bliver igen angrebet med kasteskyts og må have politieskorte ind i området ved Stengade og Åboulevarden.

Politiet svarer igen med tåregas mod de unge, der gemmer sig i Folkets Park.

Flere biler bliver brændt af, og bus-ruter bliver omlagt, indtil der falder ro over bydelen. 11 personer bliver an-holdt for forskellige former for uor-den.

9. februar

En gruppe unge af anden etnisk her-komst tænder lørdag aften brand i en affaldscontai-ner på Nørrebro og skubber den ud på Stengade.

Brandfolkene bliver mødt med stenkast og må have politibeskyttelse, da de ankommer for at slukke branden.

Kort efter midnat er der igen ro i bydelen.