Krimi

13-årig død af sprængt pulsåre

Den 13-årige dreng fra Assens, der i går faldt om på vej hjem i skolebussen og døde havde en medfødt misdannelse i pulsåren i hjernen.

Det viser obduktionen af drengen, oplyser Jack Liedecke, vicepolitikommissær ved Fyns Politi, til TV 2 NYHEDERNE.

"Da drengen steg på bussen klagede han over, at han havde det meget dårligt. Han falder tæt på hjemmet om i bussen, og buschaufføren prøver at yde første-hjælp, men forgæves," siger Jack Liedecke.

Forinden havde den 13-årige i al venskabelighed stået og småtjattet med en kammerat, men Jack Liedecke understreger, at dette intet har med drengens død at gøre:

"Pulsåren kunne være sprængt i går eller om ti år," siger han.