Krimi

Pengepung reddede buschaufførs liv

Et overfald på en buschauffør i Århus var så voldsomt, at politiet betegner det som et drabsforsøg. Det skriver Århus Stiftstidende.

Chaufføren på linje 15 blev søndag af-ten overfaldet af fire mænd i bus-skuret ved endestationen i Hasselager.

Tilsyneladende slap chaufføren fra livstruende sår, fordi han havde sin tegnebog i brystlommen på sin chauffør-jakke. Et ud af tre eller fire kniv-stik ramte netop tegnebogen. Chauf-føren undveg øvrige knivangreb og slap med et overfladisk stik ved hoften.

Efter overfaldet forsvandt de og lod ham ligge på jorden. Politiet leder fortsat efter gerningsmændene, der betegnes som i starten af 20'erne og af mellemøstlig herkomst.

Chaufføren så medtaget af knubs og chok, at han var indlagt på hospital til mandag aften.

"Det er en meget afstumpet handling," siger kriminalinspektør Ole Madsen til avisen.

Politiets teori er, at overfaldet kan være hævn for en episode i bussen tidligere på aftenen. Her nægtede en aggressiv mandlig passager nemlig at følge den iransk afstammende chaufførs ordre om at forlade bussen. Der opstod tumult, inden passageren alligevel steg af.