Krimi

Terrorsag: Kræver 14 års fængsel

To af mændene i terrorsagen fra Odense bør idømmes fængsel i 14 år, mens den tredje står til 10 til 12 års fængsel. Det krævede anklagemyndigheden i Østre Landsret i eftermiddag.

Den 34-årige Mohammad Zaher blev beskrevet som hjernen bag planerne om at bringe en eller flere bomber til sprængning, mens den 22-årige Ahmad Khaldhahi havde rollen som hovedmand, som stod for den praktiske side af forbrydelsen. Den tredje, 32-årige Abdallah Andersen, deltog kritikløst i forberedelserne, mener anklageren.

Senere fredag kommer forsvarerne til orde, inden nævningene og de tre juridiske dommere i fællesskab tager stilling til, hvad dommen skal lyde på.

Anklageren mener, at det er en skærpende omstændighed, at de har lavet sprængstoffer og udpeget bombemål.

Ud over fængslsstraffene kræver anklageren Achmed Khaldhadi udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandigt. Khaldhani er iransk statsborger.