Krimi

Stigning i dødsulykker på to hjul

Mænd på knallerter og motorcykler teg-ner sig for den største vækst i antall-et af trafikdræbte i år. Det skriver Politiken. Derfor varsler regeringen strengere regler for knallertkørerne.

Avisens løbende statistik over trafik-dræbte viser, at antallet af dræbte knallertkørere i år indtil nu er fordoblet i forhold til samme periode sidste år. I 2006 blev der dræbt 15 knallertkørere i årets første knap ti måneder. I år er tallet 30. Kun tre af de 30 er kvinder, resten er mænd. Syv af dem var enten 16 eller 17 år.

"Der er et voldsomt problem med knallerter og fart. Det må vi tackle politisk", siger formand for Færdselssikkerhedskommissionen, Venstre-politikeren Karsten Nonbo, til Politiken.

Karsten Nonbo oplyser, at regeringen er parat med en knallertlovpakke.

"Vi skal for eksempel give politiet mulighed for at konfiskere en ulovlig knallert allerede anden gang, den bliver stoppet, og ikke tredje gang, som det er nu. Og vi skal give de unge mere teori og mere praksis, før de skal ud og køre. Som det er nu, 'får' de unge jo et knallertkort, men det skal være sværere at opnå. Og så skal det som med kørekort kunne frakendes dem, hvis de kører råddent", siger Karsten Nonbo.