Krimi

Motorcyklist dræbt mod bil

En 69-årig mand fra Hygum ved Lemvig blev i går dræbt ved en trafikulykke på Thyborønvej i Harboøre.

Ulykken skete, da en bilist svingede ud på Thyborønvej fra Søndergade.

En anden bilist, der kom kørende ad Thyborønvej, forsøgte at undvige og kom over i den forkerte kørebane, hvor bilen kørte frontalt ind i den 69-årige, der kom kørende i modsat retning på sin motorcykel.