Tysk mand druknet nær Gråsten

En 77-årig tysk mand blev i dag fundet druknet 300 meter fra land ved Marina Minde i Egernsund nær Gråsten i Søn-derjylland, oplyser politiet i Esbjerg.

Manden, der var taget alene ud at sejle, blev i første omgang bragt op af vandet af andre sejlere, der havde hørt den 77-åriges råb om hjælp. De fragtede ham også ind til land, men tyskerens liv stod ikke til at redde. Politiet troede i første omgang, at den 77-åriges død kunne sættes i for-bindelse med den jolle, der i går drev i land syd for Sønderborg Slot, men de to sager er ikke relaterede.