Krimi

Nabokrig endte i kast med isklump

En 43-årig mand er idømt 4000 kr. i bøde for at smide en isklump gennem sin nabos bilrude, da naboen lavede hjulspin ved siden af ham.

Naboparret fik glassplinter i ansig-tet, da ruden blev knust af isklumpen.

Bødestraffen faldt i Vestre Landsret efter, at byretten tidligere havde idømt den 43-årige 30 dages betinget fængsel. Strafnedsættelsen skyldes, at Landsretten ikke vurderede, at manden kunne straffes for vold. Episoden var et kapitel i en længerevarende nabo-krig mellem de to mænd.

Situationen spidsede til, da naboparret kørte tæt forbi den 43-årige og lavede hjulspin, så han var nødsaget til at springe til side. Da han kom på benene kastede han isklumpen i frustration og ramte ind gennem venstre siderude.