Krimi

Terrordom vil presse rabiate ud

Den historiske dom over Said Mansour for opfordring til terror vil drive andre med rabiate holdninger ud af Danmark, vurderer den internationale terrorekspert Magnus Ranstorp, ifølge Berlingske Tidende.

Danmarks strammere linje kan betyde, at grupperinger som eksempelvis Hizb ut-Tahrir vil finde andre græsgange

Magnus Ranstorp, inter-na-tional terror-ekspert

Han påpeger, at den historiske dom vil sende et signal om, hvor langt man kan udnytte det danske frisind.

"Danmarks strammere linje kan betyde, at grupperinger som eksempelvis Hizb ut-Tahrir vil finde andre græsgange. Man ønsker fra dansk side, at sende et signal om, at man skal overveje om ens handlinger får konsekvens i retssystemet," siger Ranstorp.

Dermed lægger Danmark sig på linje med andre europæiske lande som England, Tyskland, Italien og Frankrig, der har de mest restriktive fortolkninger af EUs handlingsplan for terrorbekæmpelse. Strafudmålingen for opfordring til terror er i dag vidt forskellige fra land til land.

Forskellen skal ses i lyset af, at hvert land har sin egen straffepolitik, og at de enkelte sager er vidt forskellig, påpeger Magnus Ranstorp:

"EU's handlingsplan skal ses som guidelines, de nationale love skal reflektere de enkelte landes lovgivning og strafudmåling. Derudover må hvert land vurdere sagerne enkeltvis."