Dankortsvindler slap for udvisning
En 26-årig dankortsvindler skal fort-sat et år i fængsel, men slipper for udvisning, efter at landsretten omstød-te en del af hans oprindelige dom fra Retten i Roskilde.
Manden har boet i Danmark siden 1998 og har nu så stor tilknytning til landet, at han ikke skal smides ud. Han er irakisk statsborger, men er vokset op i en fangelejr i Kuwait.
Han er dømt for at havde deltaget i en storstilet dankortsvindel, hvor han fungerede som håndlanger for svindlens egentlige bagmænd.
Den 26-årige tog imod de varer, som var blevet bestilt over Internet ved hjælp af kopierede dankort. Det drejede sig især om store plasmafjernsyn og mobiltelefoner.
Da sagen var for byretten var der tale om en ren tilståelsessag. Derfor, og fordi han kun var håndlanger, blev straffen kun på et års fængsel.