Krimi

17-årig sigtet for at true Khader

En dreng på 17 år blev i dag sigtet for elektronisk at sende en lydoptag-else af et rap med dødstrusler til folketingspolitikeren Naser Khader (R).

Drengen blev anholdt hjemme hos sine forældre på Nørrebro i København, men senere løsladt.

"Han er sigtet for elektronisk at sen-de en vedhæftet lydfil, hvor han i en rap truer Khader og hans familie," si-ger Bent Isager-Nielsen, kriminalin-spektør ved Frederiksberg Politi, der har efterforsket sagen i en måned.

Den sigtede har ifølge politiet været skrap til at gemme sig på internettet, men politiets computerspecialister opsporede ham.

Politiet håber på, at sagen sender et signal.

"Folk skal tænke sig meget godt om, fordi ofte kan vi efterforske os frem til det. Det er nu anden gang her på Frederiksberg, at folk er blevet anholdt og sigtet for det her, så jeg håber, at det kan lægge en dæmper på truslerne," siger Bent Isager-Nielsen.

Den 17-årige har ifølge politiet tilstået truslerne og beklaget. Derfor blev han løsladt i formiddags, men han slipper sandsynligvis ikke for en tur i retten.